Farumdyreklinik.dk

Gnavere & kaniner

Sundhedsundersøgelse af kaniner og gnavere

Vi udfører også sundhedsundersøgelse og vaccination af kaniner. Vi anbefaler, at din kanin kommer til et tjek hos dyrlægen en gang om året, hvor vi også kan vaccinere den. 

Vi kan rådgive dig til, hvordan du giver din kanin den bedste ernæring, så både dens fordøjelse, tænder og generelle sundhed har optimale betingelser. Det er også muligt at få din kanins negle klippet i forbindelse med undersøgelsen.

Ved en sundhedsundersøgelse tjekker vi bl.a. din kanins tænder, ører, øjne, pels og hud, mærker på dens mave og lytter på hjerte og lunger. 

Det er vigtigt at få tjekket din kanins tænder, da kaniners tænder vokser hele livet. Der er derfor risiko for, at de kan vokse skævt, hvis der er problemer med kosten eller hvis den har genetisk medfødte fejl på tandstillingen.

Hvis tænderne bliver for lange eller vokser skævt, kan kaninen få problemer med at spise, og i slemme tilfælde kan de vokse op i øjnene.

Myxomatose: Denne sygdom kaldes også “Kaninpest” og skyldes myxomavirus. Den smitter fra kanin til kanin via kropsvæsker, men da virus er meget hårdfør, kan den også overleve længe i miljøet og dermed smitte igennem tøj, hø, foder osv.  Symptomer er bl.a. knuder/bylder/sår/hævelser omkring øjne, mund, ører og kønsorganer. Derudover kan de få feber, nedsat appetit og vejrtrækningsbesvær. De fleste kaniner dør inden for 1-2 uger, men nogle kaniner dør allerede efter 48 timer.

RHD 1 og RHD2: Går også under betegnelsen “Kaningulsot”. Sygdommen skyldes virus som smitter fra kanin til kanin via kropsvæsker, men kan også smitte via miljøet fx  tøj, hø, foder osv. Som regel dør kaninen pludseligt uden forvarsel, men nogle gange kan den miste appetitten, få feber, bløde fra næse og mund og blive nedstemte inden. Der findes desværre ingen behandling og den bedste mulighed for at undgå sygdommen er derfor vaccination.