Information om lungeorm og hjerteorm

Begge orme har hunde og ræve som hovedvært og snegle som mellemvært.

Tiden fra optagelse til hunden selv udskiller larver er fra 40 til 60 dage.

Lungeormen opholder sig i luftrøret og i bronchierne, mens hjerteormen opholder sig i højre hjertehalvdel.

De er begge vidt udbredt hos ræve i københavnsområdet og også i Nordsjælland.

Symptomerne er ofte de samme, som man ser ved almindelig lungebetændelse

  • Hoste
  • Hurtig vejrtrækning
  • Nedsat appetit
  • Nedsat kondition / udholdenhed
  • Evt. opkastninger i forbindelse med hoste

Diagnosen stilles ved påvisning af larverne i hundens afføring.

Da der ikke er konstant udskillelse af larver i afføringen, skal der opsamles en afføringsprøve 3 dage i træk, hvorefter de 3 afføringsprøver kan afleveres på klinikken uden forudgående aftale.

Laboratoriesvaret foreligger efter ca. 24 timer, hvilket medfører at vi desværre ikke kan modtage prøver efter torsdag kl. 13.

Når diagnosen er stillet behandles hunden med et ormemiddel, men behandlingen for de to parasitter er forskellig, hvorfor en rigtig diagnose er nødvendig.

Ofte behandles også hundens hoste og lungebetændelse.

Det vil således være en god ide at samle afføringsprøver 3 dage op til det årlige sundhedseftersyn og vaccination og så tage dem med til klinikken.