Ofte er det ikke kun nytårsaften, at hunden udviser symptomer på nervøsitet og angst, men også i ugerne i forvejen, hvorfor det kan være nødvendigt at sætte hunde i behandling i lang tid før symptomerne opstår. Hvis det udelukkende er nytårsaften, at hunden er bange, er det forholdsvis simpelt at hjælpe hunden med beroligende medicin.

Symptomer på nytårsangst

• Hunden bliver urolig
• Hunden forsøger at gemme sig
• Hunden ryster og savler
• Hunden hyler
• Hunden afsætter urin og afføring inden døre
• Hunden flygter

Behandling

Da det er sjældent, at vi som dyrlæger har mulighed for at opleve din hunds reaktioner i forbindelse med fyrværkeri, er det dine oplysninger som ejer, der ligger til grund for vores diagnose og valg af medicin.

For at udskrive angstdæmpende medicin, der er recept-pligtigt, skal vi kende hunden og have set den i klinikken indenfor de sidste 3 måneder, ellers skal der et nyt sundhedseftersyn til.
Angstdæmpende medicin er kun til de hunde der udelukkende har problemer selve nytårsaften.

Det kan være vanskeligt at behandle en hund for nytårsangst, og ofte reagerer hundene forskelligt på den angst-dæmpende eller sederende medicin. Derfor er det også vigtigt at skrive ned hvordan effekten var på hunden og om medicinen indfriede forventningerne, så det er til at huske det følgende år.

Det kan ofte være en god ide at kombinere både med sederende/beroligende og angstdæmpende medicin. I dag er der dog flere andre behandlingsmetoder, og i de fleste tilfælde er en kombination af to eller flere af disse den bedste metode til at hjælpe hunden.

Adfærdstræning/desensibilisering

Herved forstås, at hunden langsomt vænner sig til de lyde og den larm, der forårsager angsten. På klinikken kan du købe en lyd-CD, Sounds Scary, der indeholder optagelser af forskellige lyde af nytårsfyrværkeri, skud og torden. Desensibilisering er en langvarig proces, der typisk tager 1-3 måneder, hvorfor det er altafgørende at starte i god tid og ikke i juleferien!

Forebyggelse med D.A.P (beroligende feromoner)

Feromoner er signalstoffer, som dyrene udskiller i forskellige sammenhænge og fra forskellige steder på kroppen. Et af disse feromoner er D.A.P. (Dog Appeasing Pheromone). D.A.P. udskilles af tæven fra huden mellem mælkekirtlerne fra 3-5 dage efter fødslen og medvirker til, at hvalpene knyttes til moderen, og samtidig føler tryghed i den første tid, hvor de forsøger sig på egen hånd.

D.A.P. kan nu fremstilles syntetisk og forhandles som en diffusionsflaske, som spray eller som halsbånd. D.A.P. diffusor anvendes med fordel i hjemmet i ugerne op til nytårsaften, mens sprayflasken benyttes selve nytårsaften. Halsbåndet benyttes mere til hvalpe der skal socialiseres, ved indlæggelser og ved ferierejser hvor køresyge kunne være et problem.

Fodertilskud

Som noget nyt (efteråret 2008) er der nu registreret et fodertilskud i kapsler til både hunde og katte som har beroligende virkning. Midlet hedder Zylkène og kan hjælpe dyrene igennem perioder med uro og utryghed. Kapslerne indeholder det bioaktive decapeptid casozeptin.

Ring til os på klinikken og lad os få en snak om behovet til netop din hund.

Husk at din hund aldrig skal efterlades alene hjemme nytårsaften

Tørre øjne (Keratoconjunctivitis Sicca, KCS) er en almindeligt forekommende øjensygdom hos hunde. En eller flere af tårekirtlerne kan af forskellige årsager være midlertidigt eller permanent ødelagt, hvilket fører til nedsat produktion af især den vandige del af tårevæsken.
60 % af hunde med tørre øjne har det i begge øjne. Tørre øjne kan føre til nedsat syn og blindhed hos ikke behandlede hunde, idet hornhinden ændrer karakter og bliver ødelagt.

Hvad er symptomerne ved tørre øjne?

Hornhinden er det væv i organismen der har flest frie nerveender. Derfor er tørre øjne i starten karakteriseret ved smerte, blinken med øjnene og lysskyhed. Der vil hurtigt opstå et klistret tåresekret og hornhinden mister sin glatte reflekterende overflade og kommer til at se mat ud. Øjet bliver betændt (conjunctivitis), rødt og hævet i slimhinden og det samsidige næsebor kan ligeledes få et tørt udseende. Der kan opstå hornhindesår og i kroniske tilfælde vil der vokse små blodkar ind over hornhinden som aflejrer sorte pigmentpletter. Dette pigment kan til sidst dække hele øjet og medføre blindhed.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen tørre øjne?

Diagnosen stilles ved en såkaldt Shirmer tåretest (STT), hvor dyrlægen måler øjets tåreproduktion med en lille papirstrimmel. Denne placeres i øjet ved det nederste øjenlåg og skal sidde i øjet i et minut. Normale hunde væder papirstrimlen mellem 14 og 24 mm/min.
Tilfælde med tørre øjne vil have en STT værdi under 10 mm/min og hunde med symptomer på KCS har normalt en STT under 5 mm/min. Undersøgelsen er helt smertefri for hunden.

Hvordan behandles tørre øjne?

Behandlingen er øjendråber og øjensalve. Den sekundære infektion fjernes med antibiotika-øjendråber i 7–10 dage ofte kombineret med corticosteroider for at eliminere hævelsen i slimhinden og irritationen af hornhinden. Pus fjernes med ikke-irriterende opløsninger. For at beskytte øjet og dulme smerterne for hunden kan der tilføres kunstig tårevæske flere gange dagligt.

Den egentligt behandling er med Optimmune vet. øjensalve (2 mg/g) der indeholder ciclosporin A. Dette lægemiddel virker fremmende på produktionen af tårevæske i tårekirtlerne og har desuden en direkte anti-infammatorisk effekt i øjet. Optimmune vet. øjensalve smøres i begge øjne 2 gange dagligt i mindst 6 uger før resultatet vurderes. Behandlingen er livslang.

Det er meget vigtigt for behandlingens resultat at ciclosporin A gives tidligt i sygdomsforløbet, før irreversibel skade og fibrose i tårevævet opstår. Det er derfor vigtigt at få målt hundens tåreproduktion hver 14 dag indtil der ses en stigning i tåreproduktionen (Shirmer) og herefter 2-3 gange årligt.

I de kroniske tilfælde hvor der intet tårekirtelvæv er tilbage, kan det komme på tale at operere øjet ved at fjerne pigmentaflejringerne i hornhinden (skal ofte gentages), eller ved at operere en af spytkirtlernes udførselsgange op til øjet, og således få tilført spyt som kunstig tårevæske. Denne operationsmetode benyttes dog meget sjældent i dag.

Hvad er fremtiden for din hund, hvis den har tørre øjne?

Prognosen er rigtig god for bevarelse af hundens syn, hvis diagnosen stilles tidligt i forløbet og behandlingen med Optimmune startes med det samme. Hos 80 % af hunde med KCS vil der efter 3 måneders behandling være en markant forøget tåreproduktion, og de kroniske hornhindeskader kan herved undgås. Behandlingen er livslang i 90 % af tilfældene.

Hvorfor får hunde tørre øjne?

Det kan ofte være svært at afgøre hvorfor den enkelte hund har udviklet tørre øjne, idet der kan være flere årsager til sygdommen. I de fleste tilfælde er der dog tale om en immunmedieret betændelsestilstand i tårekirtlen, altså en sygdom hvor hunden danner antistoffer mod sit eget tårekirtelvæv. Det er specielt disse tilfælde hvor lægemidlet Optimmune vet. vil have en god effekt.
Af andre årsager kan nævnes:

1. Sygdommen kan være medfødt og muligvis arvelig.
2. Traumatisk beskadigelse af tårekirtlerne og deres omgivelser (Påkørsler mm.)
3. Operativ beskadigelse af nervebanerne til tårekitlerne.
4. Fjernelse af tårekirtlen ved det 3. øjenlåg kan senere medføre KCS.
5. Længerevarende brug af forskellige medikamenter, fx sulfaprodukter Atropin kan forårsage midlertidig/kortvarig KCS.
6. Infektion med hundesyge (Distemper)
7. Infektioner i tårekirtlen
8. Andre autoimmune sygdomme

Hvad er risikoen for, at din hund får tørre øjne?

Tørre øjne er en almindelig øjensygdom hos danske hunde. Det anslås at ca. 2 % af alle hunde rammes af KCS. Der er dog en gruppe af hunderacer der er særligt disponeret for sygdommen (se nedenfor). Hos disse vil ca. 10 % udvikle en nedsat tåreproduktion på et tidspunkt i deres liv, og vil altså være disponeret for udvikling af KCS. Sygdommen forekommer hyppigere hos midaldrende og ældre hunde og hyppigst hos tæver (65 %).

For de disponerede racer vil det altså være en særdeles god ide i forbindelse med et årligt sundhedseftersyn at få målt tåreproduktionen. Hvis der bliver målt en STT <10 på flere på hinanden følgende dage, også selvom hunden ingen symptomer har, vil det jævnfør ovenstående være indiceret at sætte hunden i behandling med Optimmune vet.

Hvilke racer er disponeret for tørre øjne?

Cavalier King Charles Spaniel, Engelsk Bulldog, Lhasa Apso, Shih Tzu, West Highland White Terrier, Amerikansk og Engelsk Cocker Spaniel, Pekingeser, Boston Terrier, Miniature Schnauzer

Anden viden om tørre øjne

Tårefilmen der dækker hornhinden består af 3 lag. Det er det midterste vandige lag der mangler ved nedsat tåreproduktion. Tårefilmen har både betydning som smørelse, for at forhindre fordampning og give næring til hornhinden og som et optisk lag der har stor betydning for lysets passage til øjets indre. Ved nedsat produktion af tårevæske og huller i tårefilmen begynder man at blinke for at reetablere et nyt lag. En normal tåreproduktion er altså vital for at øjet og dets omgivelser kan fungere normalt, hvorfor en tidlig diagnose og behandling er vigtig for at undgå udvikling af blindhed.

Hyppig blinken (smerter) kan dog også skyldes fremmedlegemer, beskadiget hornhinde, sår, og ekstra/fejlstillede øjenhår.

Der har gennem lang tid været mange diskussioner omkring vaccinationsbehovet i den danske hundebestand. Der eksisterer ikke nogen fast manual fra producenternes side for, hvor tit man bør vaccinere sin hund.

Anbefalingerne går i højere grad på, at man sammen med sin dyrlæge skal diskutere, hvordan man bruger sin hund, hundetætheden hvor man bor, og hvor tit hunden er sammen med andre hunde. Er det en hund ,der tit er på udstillinger og til træning og prøver, eller skal hunden ind i mellem passes i kennel ?

Disse betragtninger og spørgsmål må man sammen med sin dyrlæge få afklaret, og derefter kan man beslutte i hvilket omfang ens hund skal vaccineres.

Kravet om vaccination mod leptospirose for hunde, der skal til Sverige, er faldet bort efter de nye indførselsregler pr. 3. juli 2004.Så den kan udelades nu.

Vi har nu mulighed for at splitte vaccinerne op således, at vi kan fravælge det , som vi ikke ønsker vores hund vaccineret mod på et givent tidspunkt.

Komponenterne hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus giver hunden beskyttelse i 2 år, mens kennelhoste (virusdelen) giver hunden beskyttelse i max 1 år. Hunde, der er vaccineret og som får kennelhoste, er trods alt bedre rustet end de hunde, som er ubeskyttede.

Derfor vil vores generelle anbefalinger fremover være, at hunde som er i større kontakt med andre hunde vaccineres hvert ANDET år mod hundesyge, parvovirus og leverbetændelse og HVERT år mod kennelhoste.

Det skal dog pointeres, at det vaccinationsprogram der hidtil har været anbefalet i Danmark de sidste 20 år har fungeret fint med meget få bivirkninger og vi har været skånet for store epidemier af fx. hundesyge.

Vaccination mod rabies efter 3/7-04 skal fornyes hvert 3. år.

Tiden fra optagelse til hunden selv udskiller larver er fra 40 til 60 dage.

Lungeormen opholder sig i luftrøret og i bronchierne, mens hjerteormen opholder sig i højre hjertehalvdel.

De er begge vidt udbredt hos ræve i københavnsområdet og også i Nordsjælland.

Symptomerne er ofte de samme, som man ser ved almindelig lungebetændelse

• Hoste
• Hurtig vejrtrækning
• Nedsat appetit
• Nedsat kondition / udholdenhed
• Evt. opkastninger i forbindelse med hoste

Diagnosen stilles ved påvisning af larverne i hundens afføring.

Da der ikke er konstant udskillelse af larver i afføringen, skal der opsamles en afføringsprøve 3 dage i træk, hvorefter de 3 afføringsprøver kan afleveres på klinikken uden forudgående aftale.

Laboratoriesvaret foreligger efter ca. 24 timer, hvilket medfører at vi desværre ikke kan modtage prøver efter torsdag kl. 13.

Når diagnosen er stillet behandles hunden med et ormemiddel, men behandlingen for de to parasitter er forskellig, hvorfor en rigtig diagnose er nødvendig.

Ofte behandles også hundens hoste og lungebetændelse.

Det vil således være en god ide at samle afføringsprøver 3 dage op til det årlige sundhedseftersyn og vaccination og så tage dem med til klinikken.

Skab forårsages af en lille mide, sarcoptesmiden, som lever nede i huden hvor den graver gange.

De klassiske forandringer ses som regel langs ørekanten, ned ad forbenene og ved haserne på bagbenene.

Forandringerne skyldes, at miden forårsager betændelse og kløe i huden og derfor opstår der ofte rødme, varme, hårløshed og småsår i de angrebne områder.

Hundens kradsen er med til at forstærke symptomerne.

Diagnosen stilles ved skrab af de afficerede hudområder, hvorefter den afskrabede hud bliver opløst i en speciel væske og undersøgt i mikroskop for at dyrlægen kan finde selve miderne og deres æg.

Der kan også tages en blodprøve på hunden, hvor der påvises antistoffer mod skabmiden. Men da antistofferne først kan påvises efter ca. 3-4 uger er denne test ikke anvendelig i den akutte fase. I øvrigt vil en lille del af prøverne være falsk negative.

De midler der anvendes til behandling af skab er alle receptpligtige.

Det mest benyttede er Sebacil. Midlet skal opløses i vand og hunden skal herefter vaskes i blandingen. Behandlingen gentages 2-4 gange med 8-10 dages mellemrum.

Ofte behandles den smittede hund også med antibiotika mod den omfattende hudinfektion, som skabmiderne forårsager.

Der findes også andre præparater til behandling af skab. Vi har her på klinikken fået lægemiddelstyrelsens tilladelse til at bruge Interceptor der er et lægemiddel med Milbemycin – et andet effektivt parasitmiddel.

Husk at hvis din hund har fået diagnosticeret skab, er det vigtigt, at den ikke kommer i kontakt med andre hunde, før den er færdigbehandlet for skab.

Fugleinfluenza er primært en fuglesygdom. Den nuværende form smitter meget vanskeligt fra fugl til menneske. Påverdensplan kendes ca. 170 tilfælde over de sidste 3 år. Ca halvdelen af de smittede mennesker er døde af sygdommen. Alle smittede er smittet fra tamfjerkræ. Der kendes ingen tilfælde af smitte fra vildfugle. Vi ved primært fra Asien, at de mennesker, der er smittet, lever meget tæt med deres fjerkræ – ofte bogstavelig talt under samme tag. Når 170 mennesker over 3 år er smittet i et område med mindst 1� milliard mennesker og 1 milliard stykker fjerkræ, må det tages som et udtryk for, at smitten ikke har let ved at brede sig fra fugl til menneske.

Smitte (både til andre fugle og til mennesker) sker ved tæt kontakt med levende, smittede fugle eller fra støv, der indeholder tørrede og pulveriserede ekskrementer.

Fugleinfluenza hos katte

Katte kan smittes fra inficerede fugle. De kan blive syge, evt. dø, og det er eksperimentelt vist, at de kan smitte til andre katte. Der er ikke set smitte fra katte til mennesker, og der er ikke set fugleinfluenza hos hunde.

Fødevarestyrelsen har nogle anbefalinger vedrørende katte der lever i områder hvor der er konstateret fugleinfluenza hos de vilde fugle:

• Tamme katte bør i videst omfang holdes inden døre
• Gårdkatte bør fodres regelmæssigt, for at mindske risikoen for at de begynder at strejfe efter føde og dermed øger deres risiko for at komme i kontakt med inficerede vilde fugle.
• Undlad at fodre vilde katte.
• Syge eller døde tamme katte, som kan have været i kontakt med inficerede fugle, skal undersøges af en dyrlæge, som afgør, om Fødevarestyrelsen skal underrettes.
• Finder man en død kat i området, hvor der er konstateret fugleinfluenza, skal den lokale fødevareregion kontaktes med det samme.

Symptomer hos katte med fugleinfluenza : Feber, nedstemthed, udflåd fra øjnene, besværet vejrtrækning, samt nedsat eller ingen appetit. Kontakt dyrlægen med det samme. Katten kan testes for fugleinfluenza ved indsendelse af en prøve til Danmarks Fødevareforskning. Testen koster 550,- kr. excl. moms + dyrlægehonorar.

Yderligere information om fugleinfluenza på http://www.fugleinfluenza.com

Fådevarestyrelsens hotline om fugleinfluenza: 70 13 00 12